Sandy til lydighedskonkurrence
Lis og Sandy er flittige til at træne i DCH, Randers, og de har nu deltage i deres første lydighedskonkurrencer. I lydighed blev Sandy nr. 6 ud af 15 deltagere, og det var mere end rigelig godt til at rykke op i næste klasse. Desuden deltog hun i Rally-lydighed, hvor hun blev nr. 3. På billederne er Sandy og Lis i gang med apportøvelsen, som gav maximum point for udførelsen. Det er ellers normalt ret sjældent, at dalmatinere er gode til at apportere; men Sandy går vældig op i det, så de 20 points var velfortjente. |
Sandy veltilfreds efter dagens lydighedspræstationer i DCH i Randers. |
Og nu til de internationale nyheder
Schweiz - St. Gallen: Sally - Frihedens Prinsesse Phregne. Bedst i Racen, Bedst i Gruppen og deltager i Bedst i Show
Norge - Kristianssand: Zulu - Frihedens Romanza Royale. Vinder af åben klasse.
Tyskland - Neumünster: Sandy EX3 CK i championklasse og Zulu EX4 i en meget stor åben klasse.
Sandy og Zulu i Neumünster. De 4 første i hver klasse får en stor roset. |
NY DANSK CHAMPION
Frihedens Romanza Royale
DKCH Frihedens Romanza Royale - Zulu. (SCH Spotborne Heaven Can Wait x DKCH Frihedens Prinsesse Pallas)
Ejere: Anne Cathrine og Lasse Faarbæk. Opdrættere: Jens og Jette Mauritzen.
Roskilde 5. maj 2012: BIR, BIG2, CACIB og DANSK CHAMPION Frihedens Romanza Royale. Roskilde 6. maj 2012: BIR, BIG2, CACIB, Crufts kvalifikation Frihedens Romanza Royale. Allerede et par uger efter udstillingen i Kerteminde var der dobbelt udstilling i Roskilde, så Anne Cathrine, Zulu og familie tog afsted fra Ålborg og kørte de mange kilometer til Roskilde; men det var absolut ikke forgæves. Der var ganske vist voldsom konkurrence. Hele 4 champions var mødt op. Sally og Malou fra Danmark samt en svensk og en finsk champion. Alligevel lykkedes det Zulu og AC at vinde over dem alle, selv om hun jo stillede op i åben klasse. Om lørdag blev Zulu Bedst i Racen med internationalt og dansk certifikat og dermed DANSK CHAMPION. Senere blev hun nr. 2 i Gruppen. Til gruppekonkurrencerne var der mange tilskuere og speaker til at kommentere konkurrencen. Det er altid festligt at være med til, selv om man måske føler sig lidt alene, fordi de andre dalmatinerfolk for længst er gået hjem. På næste dags udstilling gentog det hele sig, og Zulu blev BIR og BIG2, mens svenske Solbo's Karmencita blev nr. 2 og dermed dansk champion. Zulu blev endda for anden gang kvalificeret til at deltage på verdens største udstilling, Crufts; men det tænkte AC vist slet ikke på i "kampens hede". - I dag tænker jeg på den aften for 2 år siden, da vi skulle vælge, hvem der skulle have Zulu. Heldigvis valgte vi AC og Lasse. Bedre hvalpekøbere kunne vi ikke ønske os. Foto til højre: Lasse og Mille. Den altid tålmodige opbakning til AC og Zulu (som venter i sit bur). Se også mange flere billeder på Zulus egen hjemmeside: www.zuluen.dk under afsnittet: Galleri. |
NY DANSK CHAMPION
Frihedens Regina Royale
DKCH Frihedens Regina Royale - Sandy. (SCH Spotborne Heaven Can Wait X DKCH Frihedens Prinsesse Pallas)
Ejere: J. Mauritzen, Lis Andersen og Michael Lassen. Opdrættere: Jens og Jette Mauritzen.
(Fotodesign: Lis Andersen)
Kerteminde 2012: DKCH og BIM Frihedens Regina Royale (foto til venstre). Udsnit af åben klasse tæver (foto til højre): Annika Nilsson med Mellanmöllan Let's Dance Salsa EX4, Anne Cathrine med Zulu - Frihedens Romanza Royale, EX 3, Helle Høie med Spotnik's Grand Gala - EX2 CK, BTK2, Jørgen Larsen med Curias Classic Chevy. Sally, Frihedens Prinsesse Phregne fik i øvrigt EX1 CK i championklasse og blev BTK3. Fin dag for de "Royale"! På Sandys første udstilling efter hendes 2 års fødselsdag vandt hun det 3. og afgørende cert for at blive DANSK CHAMPION. Flot klaret, Super Sandy! Optakten til udstillingen var ellers ikke for god. Lis skulle til konfirmation, og jeg havde derfor egentlig regnet med at droppe Kerteminde-udstillingen; men Lis overbeviste mig heldigvis om, at vi skulle afsted; Sandy og jeg alene. Lis viser altid Sandy så flot frem, så med mig som reserve handler var forventningerne ikke store. Modet sank yderligere, da både Spotnik's Grand Gala fra Norge og Mellanmöllan Let's Dance Salsa var mødt frem. Sandy var slet ikke så tålmodig med at stå pænt og stille med mig ved roret, og forbruget af kiks var derfor stort. Til sidst valgte Sandy selv at tage kiksene fra min lomme. Heldigvis kunne dommeren godt lide en glad hund, så det hele gik godt alligevel, og dommeren forærede Sandy to store fine gaver for præstationen, BIM. Hvor var det skønt at kunne sende en dejlig sms til Lis, der sad ved konfirmationen og ventede på nyt! |
Sandy i Malmø
Frihedens Regina Royale. Sidste weekend var Lis, Sandy og jeg på udstilling i Malmø, og Sandy klarede sig rigtig godt. Hun blev nr. 4 blandt alle tæver og vandt res.cert., - kun én plads fra cert'et. Lis og Sandy gjorde det så godt, at de vandt over nogle tæver, som vi på forhånd havde ventet, var de værste konkurrenter. Til gengæld blev en smuk, men stor juniortæve placeret foran Sandy, og så gik hun desværre glip af cert'et. Udstillingsringene var små, og der var kun lidt plads ved ringsiden. Heldigvis fik vi en plads af en venlig dame, så der var lige plads til Sandys bur. Billederne er naturligvis redigeret af Lis.
Turning Torso og Scaniaparken. Dagen før udstillingen kørte vi gennem Malmøs smukke centrum og besøgte Scaniaparken, der ligger med en lang strandpromenade langs Øresund. Her ligger også BO01, som er en boligbebyggelse, der stammer fra en byggeudstilling i 2001. Samme sted ligger Turning Torso, som Lis har givet ekstra liv. Se foto, som Lis selvfølgelig har fotograferet og bearbejdet. Lis gik jo helt amok med sit kamera, da hun så parkområdet og alle de særprægede bygninger. |
Til turen havde vi lejet et Bed and Breakfast værelse i Malmø. Det var forsynet med et mørkerødt langluvet tæppe, - lige ideelt til Sandys hvide pels. Tæppet blev straks rullet sammen, og Sandy faldt omgående i søvn oven på det sammenrullede tæppe. Skoene af, benene op i sofaen, og så vente på Lis, der havde tilbudt at hente sund mad og et bjerg af lørdags-snoller i det nærliggende supermarked. |
Kato til ringetræning
Kirsten har lært Kato mange ting om almindelig opførsel i hjemmet. Blandt andet, at han ikke må skrabe på døre, at han ikke må stjæle fra bordet, og at han ikke må hoppe op i møblerne; heller ikke når han er alene hjemme. Nu har Kirsten så fundet på, at han skal sidde pænt i gangen, når det ringer på døren, og han må ikke rejse sig, før han får lov. Det kalder Kirsten: Ringetræning!
Stribe på paintball- bane
For nogen tid siden gik vi, som så ofte før, tur på en paintball-bane. Her er meget at snuse til, og Stribe synes vældig godt om de mange indtryk. Der bor også et par fede harer på banen, og deres efterladenskaber kan Stribe ikke rigtig lade være. Hun gik som sædvanlig med snuden i jorden og åd formentlig hare-piller; men pludselig opdagede vi, at det var paintball-kugler, hun åd i stride strømme. Vi skyndte os hjem og "googlede" kuglerne. De skulle i følge producenten være harmløse i naturen; men alligevel holdt vi godt øje med Stribes pølser de næste dage. De viste sig at være fuldstændig almindelige, men jeg tror nu alligevel, at paintball-banen bliver et af de steder, vi vælger fra fremover.
Zulu og Sandy i Fredericia
Lis
Andersen og Anne Cathrine Faarbæk. Lis, som ejer Sandy, og
Anne Cathrine, som ejer Zulu, gjorde et flot arbejde på udstillingen
i Fredericia. Det skulle egentlig bare have været opvarmning
til udstillingssæsonen; men det blev i stedet en meget
"indbringende" dag for Frihed'erne. |
Frihedens Romanza Royale - Zulu blev BTK 2 (anden bedste
tæve), vandt åben klasse, fik cert. og var endda så heldig, at nr. 1
tæven allerede er international champion, og derfor kan Zulu
udskifte sit res. CACIB med et rigtigt CACIB. Zulu kan stadig godt finde på at lave lidt rejehop; men ellers er hun meget artig i udstillingsringen, endda nogle gange lidt for artig, så AC arbejder på at "peppe" hende lidt op. |
Frihedens Regina Royale - Sandy blev BTK3
(tredje bedste tæve), vandt mellemklasse og fik reserve cert.. Sandy står som en saltstøtte og stråler i ringen, og hun suser afsted rundt i ringen, når der skal løbes. Hun er nemlig så heldig, at Lis er en meget dygtig handler, der kan få det bedste frem i Sandy. |
Frihedens
Royal Ravindra - Kato. Lige efter jul havde AC og Zulu
lokket Kato med til skue i Gjern. Der var tilmeldt 30 % flere hunde
end ventet, så vi stod som sild i en tønde ved ringsiden. Kato
ventede pænt i timevis, og det eneste, vi behøvede, var at sørge for
at folk, der passerede forbi, ikke kom til at træde på hans hale i
forbifarten. Efter udstillingen viste Kirsten og Kato os lige,
at de to bare kan løbe flot sammen og rigtig strække ud med lange,
lange skridt. Kirsten plejer at sige, at hun ikke kan løbe så
stærkt, fordi hendes ben er så korte. Den undskyldning duer
ikke længere. Som det ses på billedet, er Kato nu i en alder af 22 måneder blevet voksen at se på, og ståøvelsen er også på plads nu. Billedet er taget af Lars Ottow på en dag med over 20 graders frost. |
Multich Frihedens Phregne - Sally - NY TJEKKISK CHAMPION. Når vi ikke har hørt fra Erik'erne et stykke tid, kan vi godt begynde at gætte på,at vi snart får en sms fra et eller andet sted i Europa, hvor de har været på udstilling, og som regel kan de glæde os med endnu et cert. eller en championtitel til Sally. Dette holdt også stik denne gang. Tænk at rejse til Brno i Tjekkiet i den allerhårdeste vinterkulde i mands minde for at udstille sine hunde. Det er simpelthen imponerende. Vi ønsker Erik W. Olsen og Erik C. Larsen hjertelig tillykke med endnu en titel til Sally. Så vidt jeg ved har hun været udstillet i 9 lande og har vundet cert. i 8 lande. (Foto: Monica Peliskova) |
Multich Frihedens Prinsesse Phregne - TOP 2. Ejere: Erik W. Olsen (foto) og Erik C. Larsen. Trods kun en halv udstillingssæson lykkedes det Sally at opnå den fine placering på Top ti listen for 2011. Første halvår havde Sally travlt med at passe sine hvalpe. | Frihedens Regina Royale TOP 3. Ejere: J. Mauritzen, Michael Lassen og Lis Andersen (foto). I 2011 opnåede Sandy at vinde 2 cert., res. cert. og endda et svensk res.cert. Sandy blev også HD-fotograferet og fik A-status. |
Frihedens Romanza Royale - TOP 4. Ejere: Lasse og Anne Cathrine Faarbæk (foto). Zulu vandt i 2011 3 cert. samt res.cert. Zulu er også lige blevet HD-fotograferet og fik A-status. Zulu blev fotograferet tirsdag og næste dag kom resultatet fra LIFE (landbohøjskolen), som nu bedømmer HD-billederne for DKK. |
Frihedens
Royal Ravindra - Kato (SCH Spotborne
Heaven Can Wait x DKCH Frihedens Prinsesse
Pallas) Reg.nr. DK 06821/2010. 19 måneder gammel på foto. Har god længde på kroppen, hvilket ikke helt fremgår tydeligt på billedet. STAMTAVLE: se under afsnittet: Hanhunde. BAER: +/+ Lemonfri Mentalbeskrevet: nervefast og meget udadvendt. Resultat kommer snart på www.hundeweb.dk HD-status: B Ejere: Kirsten og Lars Ottow, Vind, Holstebro. |
Frihedens Royal Ravindra. Hvem kan stå for det søde væsen med de meget mørke øjne. |