27. og 28. marts 2010

 

Hvalpene er født.  2 hanner og 7 tæver

Se også mere på Frejas egen hjemmeside:  http://dalmatiner.c-designet.dk

 

Før fødslen havde Freja samlet alle sine legedyr i hvalpekassen, og de måtte IKKE fjernes under fødslen, - efter Frejas mening.  Da én af legedyrene pludselig bevægede, blev Freja lidt forskrækket;  men hun fandt snart ud af at slikke og passe den.  Se hvalpen midt i billedet mellem alle legedyrene.  Freja slikker en nyfødt hvalp med sin lange tunge.
Et lille flapøre med prikker på snuden.  Hvalpene er døve, blinde og hvide ved fødslen; men pletterne kan anes i huden, hvor pelsen er helt tynd. En hvalp, der kun er få sekunder gammel.
Freja fødte flere hvalpe uden for hvalpekassen, og imens for hvalpene rundt.  Læg mærke hvalpen, som er ved at kravle op på madrassen.  De har utrolige kræfter i den alder.  Se også den grå gris, som overværede hele fødslen.  De øvrige legedyr lykkedes det at fjerne efterhånden, når Freja ikke så det. Charlotte var en dygtig fødselshjælper, selv om hun aldrig havde prøvet det før.  De fleste hvalpe vejede næsten 500 g, så til sidst var Freja så træt, at hun skulle have hjælp.  Især den sidste måtte hjælpes ud, da der ingen hvalpe var inde i maven til at skubbe bagpå.
Her er nattens helt, Charlotte.  Én af de største hvalpe blev født uden fosterhinde.  Den var helt tør og livløs, og den havde vi afskrevet som død;  men Charlotte fortsatte med at massere den, og pludselig åbnede den munden og snappede efter vejret, fordi der var væske og slim i luftvejene.  Charlotte fortsatte i over en time, tror jeg, med at massere og forsøge at suge slim fra hals og næsebor.  Da den var helt udtørret i halsen, fik den druesukkervæske fra en engangssprøjte og senere hvalpemælk fra dåse.  Pludselig fik Charlotte suget noget slim op, og så holdt den efterhånden op med at gispe efter vejret.  Da den så begyndte at kunne suge på en lillefinger, var den klar til at blive lagt ned til de andre hvalpe, hvor den begyndte at patte.  Hurra.

På billedet varmer Charlotte hvalpene, mens Freja er i gang med at føde en ny hvalp.

Freja tager sig et hvil med hvalpene, inden de sidste 3 blev født.  Da der var kommet 9 hvalpe, sagde vi flere gange til Freja, at vi ikke ville have flere hvalpe.  Om det hjalp, ved jeg ikke;  men heldigvis sluttede fødslen med i alt 9 store hvalpe uden synlige fejl på nuværende tidspunkt.